Tilmeld nyhedsbrev

* Skal udfyldes
Print Friendly, PDF & Email

Kræftforeningen De Aktive

Vi er en gruppe nuværende og tidligere kræftpatienter, som på egen krop har erfaret, at vores region mangler genoptrænings- og rehabiliteringstilbud. Det drejer sig om manglende tilbud til kræftpatienter i behandling såvel som til færdigbehandlede kræftpatienter. Derfor stiftede vi “De Aktive”.

Lørdag 14. juni 2008 holdt foreningen stiftende generalforsamling, på hvilken det blev besluttet, at foreningen skal arbejde for at skabe tilbud/aktiviteter til kræftpatienter, som øger deres livskvalitet under og efter behandlingen. Som det fremgår af foreningens vedtægter tilstræbes det, at alle foreningens aktiviteter kommer til at foregå i lokalområderne.

Vi vil arbejde på, at aktiviteterne kommer ud hvor patienterne er. Foreningen er patienternes egen forening. Kun nuværende og tidligere kræftpatienter er valgbare til bestyrelsen.

Ligesom kun kræftpatienter (nuværende og tidligere) har stemmeret til generalforsamlingen, som er foreningens højeste myndighed.