Temaaften om Mindfulness
22. feb. 2012 kl. 19.30-22.30 i Kornmagasinet, Smidstrupvej 3, 4733 Tappernøje.
Tilmelding dagligt mellem 9-10.30 på 55 96 00 71.
I pausen serverer De Aktive kaffe,te og hjemmebagt kage.
Entre: medlemmer 25 kr. – andre 50 kr.
Formålet med foredraget er at deltagerne bliver kendt med forskellige metoder til opøvelse af åndsnærvær, som kan være en stærk hjælper i forbindelse med mødet med og accept af psykiske belastningsreaktioner.
Foredraget vil være en skøn blanding af teori og lindrende/opbyggende øvelser, som tilhørende kan bruge hjemme.
Kort om underviseren:
Jette Nielsen er cand.pæd.psych og laver kurser for mennesker med depression og stress Derudover er hun frivillig telefonrådgiver i psykiatrifonden. Jette underviser i mindfulness meditation.
Meditation forbedrer livskvaliteten hos nuværende og tidligere kræftpatienter
Når man slår meditation og kræft op i PubMed fremkommer der over en overvældende række resuméer af videnskabelige undersøgelser.
Effekten mindfulness meditation er undersøgt i forhold til den enkelte kræftsygdom, og til behandlingernes forskellige bivirkninger.
Overordnet er der ingen tvivl om, at denne form for stresshåndtering har en glimrende indflydelse på en række symptomer og problemer, som nuværende og tidligere kræftpatienter tumler med.
Undersøgelserne er af forskellige kvalitet, men resultaterne taler deres tydelige sprog. Dog understreges det, at der er behov for flere undersøgelser.
Det ser ud til, at meditation forbedrer eller mindsker kemotræthed, dårlig søvnkvalitet, nedsætter blodtrykket, ændrer immunprofilen (reduktion af stresshormoner) og regulerer humørsvingninger.,
Kontrolgrupperne (grupper, som ikke deltog i meditationshold) udviste ikke samme positive resultater, som de grupper af patienter, der deltog i yoga eller meditationsundervisningen.
Kilder:
PubMed U.S. National Library of Medicine
National institute of Health
Vi planlægger flere foredrag i løbet af sæsonen. Følg med her på siden.
|